jeg vågner op i bunker af ord
men intet fucking sprog
uha da da
selv den yderste dag
er blot luft i min mund
digtet kan sige alt det
digteren ikke er i stand til
la la la la
her stod stigen op til gud;
den var nem at viske ud
arket er mit og jeg bestemmer hvad der overlever
det var en gammeltestamentlig metafor
flere ord
her er en vind
den bærer en døende rose
og mig der synger dem frem;
vinden og rosen og døden
luften er ler
jeg drejer kopper, vaser, tallerkener
det var en keramisk metafor
flere ord
verden er en sauna i kroppens bodega og alle er vi dartskiver lavet af smør