En ny dag, et nyt sprog
Jeg koger mine salmer uden låg
og solen var rød før den blev mor
og lærkerne er rede og jeg ved hvor de bor
Jeg smækkede mig ud af mit eget hoved
Jeg drak mig beruset i hjerteblod
Jeg græd mit gamle navn i nyfalden sne
og tissede alfabetet hen over det
//: Den danske sang er en tung Bond-pige ://
Da jeg var syg fik jeg en flaskepost
Flasken var stor, papiret enormt
Der stod; "skriv først hele sproget ned
og slet så det der ikke skal med"
//: Den danske sang er en omvendt si ://