Dette er logoet på Anders Hjernøs hjemmeside

Tilbage

Dette er coveret til albummet Poesi? af Anders Hjernø

Hindefryd, glimtelår, fuck

Sådan skrev jeg sangene på albummet 'Poesi?'

Da jeg skulle i gang med at skrive de sange, som nu er udkommet på albummet Poesi?, følte jeg mig uinspireret og tom. En dag besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at vente på inspirationen længere, og så begyndte jeg at skrive sange om selve skriveblokeringen og den manglende inspiration. Det var ligesom idéen. I stedet for at gruble over hvordan jeg dog skulle komme i gang, tog jeg bare min guitar frem og begyndte at synge om, hvor svært det er at skrive gode sange.

Det var dog nemmere sagt end gjort, for jeg var (og er) meget bange for at skrive dårlige sange. Efterhånden kom jeg dog i gang med det, f.eks. i Uha da da hvor jeg "vågner op i bunker af ord, men intet fucking sprog”.

På albummets første fire sange bruger jeg mange tricks for at bryde skriveblokeringen. Alle disse tricks gør, at sangene skrider frem på vilde og overraskende måder; lyden er skiftevis organisk og plastik-agtig, instrumenterne spiller undertiden i hver deres tempo og i teksterne lever ord som ”gammel-testamentlig” og ”fuck” side om side med hjemmelavede begreber som ”hindefryd” og ”glimtelår”. Der er gang i den.

Det er sikkert ikke for alle, men det er sådan det er.




Med albummets femte sang Du er ikke hjemme skete der dog et gennembrud. På albummets første halvdel er det som om at jeg får afløb for noget, som gør at jeg pludselig kan skrive mere enklet. Og det gør jeg så på albummets sidste halvdel. Sjovt nok tog de første fire sange meget lang tid at skrive, mens de sidste fire nærmest skrev sig selv. Så jeg vil sige, at jeg overvandt skriveblokeringen.

Den sjette sang fra albummet hedder No future. Det er en af de sange der bare gik ind i verden af sig selv, uden så meget ballade.




Måske undrer du dig over, hvad meningen er med at rode dig, lytteren, ind i mine kvaler som sangskriver? Er det overhovedet interessant for andre at høre om? Det håber jeg. For jeg synes at disse sange handler om meget mere end det. For mig handler de om, hvorfor man i det hele taget skal gøre noget som helst, i verden og i livet. Det er vel det man kunne kalde et af livets store spørgsmål, og lige nu er disse sange mit bedste bud på et svar.

God fornøjelse!

Dette er et portræt af sangskriveren Anders Hjernø

Foto: Simon Christiansen





Om udgivelsen: Poesi? er udgivet digitalt og som teksthæfte. I hæftet findes teksterne til sangene, samt essayet Plantetidsalderen skrevet af den danske forfatter Pablo Llambías. Hæftet er designet så det kan stå i en potteplante når der ikke læses i det.

Tryk her for at købe teksthæftet

Tryk her for at høre albummet på streamingtjenesterne

Dette er et billede af et teksthæfte til albummet Poesi? Dette er et billede af et teksthæfte til albummet Poesi? Dette er et billede af et teksthæfte til albummet Poesi? Dette er et billede af et teksthæfte til albummet Poesi?ø

Teksk og musik: Al tekst og musik er skrevet af Anders Hjernø, med undtagelse af Giga rush, hvor teksten er af Lars "Chief 1" Pedersen og musikken af Esben Nordborg Møller og Anders Hjernø.

Medvirkende: Anders Hjernø (vokal, guitar, klaver mm.), Johan Polder (bas), Rasmus Bak (trommer), Asta Mouritzen (kor), Bjarke Falgren (strygere på Intro og Første bevægelse), Kristof Gasior (trompet på Giga rush og No future), Tobias Kropp (trompet på Giga rush og No future) og Magnus Bak (trombone på Giga rush og No future).

Mix: Jonas Graverholt

Master: ET Mastering

Artwork: Alon Tayar

Projektet er støttet af Koda Kultur og Dansk Artist Forbund / With support from Koda’s Cultural Funds and the Danish Artist Union